Fællessang på Bryggen
Alle er velkomne til at synge med til fællessang onsdage fra 19.00 - 20.15 i lokalet Lysthuset i Kulturhuset Islands Brygge.
Kom og syng de kendte og mindre kendte sange fra vores fælles sangskat. Vi dykker ned i Højskolesangbogen med afstikkere til pop, viser og andre godbidder. Undervejs taler vi lidt om de historier, der gemmer sig bag tekster og melodier.
En lokalkendt sangvært vælger de første fem sange - Du kan være med til at vælge resten. I pausen byder vi på en kop kaffe - og måske en hyggelig snak med din nabo.
SCREAMING FESTIVAL #3 – en årlig begivenhed for musik og litteratur
Forlaget Screaming Books og Kulturhuset Islands Brygge præsenterer den tredje udgave af den årlige litteratur- og musikbegivenhed SCREAMING FESTIVAL. En begivenhed, der har til formål at markere aktuelle bogudgivelser og hylde kulturelle genrer på tværs af hinanden. I år er tematikken "mødet" - mødet mellem kunstformer, mellem udtryk, mellem alder og køn, etnicitet og alt imellem. Skønlitteratur, musik, aktivisme og lyrik kommer i fokus i Kulturhuset Islands Brygge for et nysgerrigt publikum i alle aldre.
Klassiske Minikoncerter for små lyttere
Børn og voksne kan slænge sig på fåreskind, mens de lytter til korte klassiske stykker spillet af Nicolai Kaas (kontrabas) og Bettina Marie Ezaki (violin).
Undervejs fortæller musikerne om instrumenterne og børnene kan komme helt tæt på den klassiske musik. Der er plads til at danse, lukke øjnene og spise madpakken.
Praktisk info
Der starter en koncert kl. 9.30, kl. 10 og kl. 10.30.
Billetten gælder til det tidspunkt, der passer jer bedst.
Både børn og voksne skal have billet.
Fra 0 - 5 år
Hver koncert varer ca. 25 minutter.
Klassiske Minikoncerter for små lyttere
Børn og voksne kan slænge sig på fåreskind, mens de lytter til korte klassiske stykker spillet af Lisa Vogel (violin) og Bettina Marie Ezaki på bas-violin.
Undervejs fortæller musikerne om instrumenterne og børnene kan komme helt tæt på den klassiske musik. Der er plads til at danse, lukke øjnene og spise madpakken.
Praktisk info
Der starter en koncert kl. 9.30, kl. 10 og kl. 10.30.
Billetten gælder til det tidspunkt, der passer jer bedst.
Både børn og voksne skal have billet.
Fra 0 - 5 år
Hver koncert varer ca. 25 minutter.
Fællesmiddag på Bryggen
Den første onsdag i måneden kan du give dine gryder en pause og tage plads til Fællesmiddag i Kulturhuset Islands Brygge. Fællesmiddagen er for alle, der vil nyde et lækkert måltid i hyggeligt selskab. Tag kæreste, nabo, barn, mor eller bare dig selv under armen. Vi sidder sammen ved langbordet og Bryggens Spisehus sørger for måltidet. Mad smager bedst i godt selskab!
Tilmelding:
Du køber en madbillet i caféen senest dagen før. Her vælger du, om det skal være med kød eller vegetarisk.
Pris:
Voksen: 80 kr. / Børn 5-12 år: 40 kr.
Sinne Eeg
Sinne Eeg er kendt og elsket for sin sikre intonation, rytmiske præcision og karismatiske sceneoptræden – og betager publikum i hele verden. Hendes repertoire spænder fra den amerikanske jazztradition til egne stemningsfulde kompositioner med en nordisk, melankolsk tone.
På scenen tager Sinne Eeg chancer med frydefuld musikalitet. Hun mestrer scat og frasering med en overskudsfyldt lethed, og hendes sjældne indlevelsesevne skaber et nærvær, der rækker helt ned til bagerste række i salen.