Fællessang på Bryggen

Mærk glæden ved at synge sammen!

Alle er velkomne til at synge med til fællessang onsdage fra 19.00 - 20.15 i lokalet Lysthuset i Kulturhuset Islands Brygge.

Kom og syng de kendte og mindre kendte sange fra vores fælles sangskat. Vi dykker ned i Højskolesangbogen med afstikkere til pop, viser og andre godbidder. Undervejs taler vi lidt om de historier, der gemmer sig bag tekster og melodier.

En lokalkendt sangvært vælger de første fem sange - Du kan være med til at vælge resten. I pausen byder vi på en kop kaffe - og måske en hyggelig snak med din nabo.

Kom og syng med den stemme, du har. Arrangementerne er gratis og alle er velkomne!

Ved klaveret sidder Signe Damkjær

Tilmelding er ikke nødvendig, men vi tager gerne imod din, så vi ved, hvor mange stole, vi skal stille op, og hvor meget kaffe vi skal brygge. Skriv til: bryggensynger@gmail.com

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge, Lysthuset

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med