Fællesmiddag på Bryggen

Vi dækker op til fællesmiddag i Kulturhuset Islands Brygge, kom og spis med!

Den første onsdag i måneden kan du give dine gryder en pause og tage plads til Fællesmiddag i Kulturhuset Islands Brygge. Fællesmiddagen er for alle, der vil nyde et lækkert måltid i hyggeligt selskab. Tag kæreste, nabo, barn, mor eller bare dig selv under armen. Vi sidder sammen ved langbordet og Bryggens Spisehus sørger for måltidet. Mad smager bedst i godt selskab!

Tilmelding:

Du køber en madbillet i caféen senest dagen før. Her vælger du, om det skal være med kød eller vegetarisk. 

Pris: 

Voksen: 80 kr. / Børn 5-12 år: 40 kr.

Menu efterår/vinter 2025

3/9 kl. 18
Marineret kylling med græsk salat, tzatziki med oregano-stegte kartofler 
Vegetar: stegte squash med tzatziki og græsk salat 

1/10 kl. 18
Hakkebøf med bløde løg, syltede agurker, brun sauce og kartofler 
Vegetar: Vegetarbøf med bløde løg, kartofler, og syltede agurker 

5/11 kl. 18
Kalkunbryst med tranebærkompot, stegte kartofler, ostegratineret blomkål.
Vegetar: Bagt blomkål med ost, trænebær og stegte kartofler 

3/12 kl. 18
Flæskesteg med rødkål, syltede agurker, brune kartofler og sauce 
Vegetar: spinatfrikadeller med brune kartofler og rødkål

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge, Lysthuset

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med