Trådene mellem os: Håndarbejde og materialebytte

Sæt dig til rette i et kreativt fællesskab, hvor du kan sy, strikke, hækle eller brodere sammen med andre håndarbejdsinteresserede. Her kan du både arbejde videre på dine egne projekter og bytte materialer som garn, metervarer og tilbehør med andre deltagere.

Uanset om du er nybegynder eller erfaren, er der plads til dig. Du kan tage de projekter med, du gerne vil have sparring på – vi stiller symaskiner, broderiudstyr og garn til rådighed. Arrangementet skaber rum for fællesskab, bæredygtighed og kreativ fordybelse, hvor ideer og materialer får nyt liv.

Tysk Filmklub: Die Unbeugsamen II

”Kvinder, hvis vi ikke gør noget i dag, vil vi i morgen leve som i forgårs!” Sådan lyder det i Torsten Körners filmiske hyldest til arbejderstatens hårdtarbejdende kvinder. For de var ikke blot udearbejdende kvinder, men også mødre og ægtefæller, der i tilgift til deres erhvervsarbejde varetog husholdningen og familien derhjemme. Selvom der var deklareret ligestilling i DDR, så skulle kvinderne alligevel slås for deres rettigheder og som regel arbejde dobbelt så meget som mændene.