Minka Hoist + Dana Alshihaby + John Danielsson Band

Lad dig rive med af susende folkrock og jazzinspirerede toner med arabiske rødder, når Klub Geyser inviterer indenfor til tre stemningsfulde koncerter.

Minka Hoist

Den amerikanske digter Minka Hoist har boet i Aarhus i over femten år og begyndte i 2010 at udforske folkrockens univers. Siden har han skrevet omkring 40 sange på sit modersmål – rige på metaforer og finurlige rim. Hans tekster bevæger sig mellem drømme og virkelighed og skildrer alt fra hamskiftende kvinder til sansernes skema og drømmens øhav.

Dana Alshihaby

Med sin sjælfulde stemme og dybe rødder i arabisk musik forener Dana Alshihaby klassiske mellemøstlige traditioner med moderne musikalske udtryk. Sammen med den virtuose oud-spiller Bilal Irshed og kontrabassist Rasmus Møldrup skaber hun et dragende lydlandskab, hvor oudens varme klang møder kontrabassens jazzinspirerede toner. Resultatet er en musikalsk bro mellem øst og vest, båret af nærvær, rytme og poesi.

John Danielsson Band

Aftenen rundes af med John Danielsson Band – et syvmandsorkester fra København, der spiller fritformet nordisk folkrock med inspiration fra Bob Dylan og Townes Van Zandt. Med banjo, mandolin, elektrisk guitar og ukulele skaber de et medrivende lydbillede, der forener svensk og dansk musiktradition.

Optrædende vært: Jacob Speake

Praktisk info

Fredag 21. november kl. 20 / Dørene åbner kl. 19.30
Entré: 80 kr. / 40 kr. for studerende og pensionister

Klub Geyser

Klub Geyser er Kulturhuset Islands Brygges singer/songwriter-klub, som også står bag de udendørs sommerkoncerter Geyser by the Sea og den årlige Geyser Sangskriverfestival i april måned.

Klub Geyser er en tilbagevendende sangskriver-showcase, med cirka ni årlige koncertarrangementer, hvor der typisk er tre-fire navne på plakaten, som hver især spiller kortere sæt af 30 minutter. 

De optrædende er en skøn blanding af spritnye upcoming-navne og mere rutinerede solister og bands fra både ind- og udland.    

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med