Sinne Eeg
Sinne Eeg er kendt og elsket for sin sikre intonation, rytmiske præcision og karismatiske sceneoptræden – og betager publikum i hele verden. Hendes repertoire spænder fra den amerikanske jazztradition til egne stemningsfulde kompositioner med en nordisk, melankolsk tone.
På scenen tager Sinne Eeg chancer med frydefuld musikalitet. Hun mestrer scat og frasering med en overskudsfyldt lethed, og hendes sjældne indlevelsesevne skaber et nærvær, der rækker helt ned til bagerste række i salen.
Med sig har hun sin faste kvartet – en samling af nogle af Skandinaviens mest rutinerede jazzmusikere. Sammen skaber de en koncertoplevelse, hvor både musikalitet og humør er i top, og hvor niveauet er fuldt ud internationalt.
Sinne Eeg har udgivet 10 albums i eget navn og modtaget en lang række priser – herunder fem Danish Music Awards for Årets Vokaludgivelse, Ben Webster Prisen og Dronning Ingrids Hæderslegat.
Sinne Eeg – vokal
Jacob Christoffersen – piano
TBA – bas
TBA – trommer
Praktisk info
Lørdag den 22/2 kl. 20 / Dørene åbner kl. 19.30
Koncerten er med unummererede siddepladser.
Forsalg: 220 kr. + gebyr / 250 kr. ved køb i døren
Kulturhuset Islands Brygge er med i Vinterjazz ’26
Vinterjazz er en landsdækkende festival, hvor spillesteder og kulturhuse sætter spot på jazz i alle dens skæve, syrede og sublime afskygninger i februar måned. I Kulturhuset Islands Brygge kan du både dyppe tåen eller springe på hovedet ud i jazzmusikkens dybe ende, når vi præsenterer 9 koncerter fra den 30.1 – 28. 2. Oplev groovy soul og uimodståelige og beeboppende jazzperler, skandinavisk folk med lyriske melodier, jazzet cool indiepop og årets orgelfest med dertilhørende dansegulv.
Program Vinterjazz på Bryggen ’26
30.1 The Orgelheimers
6.2 Blåly
7.2 Copenhagen Jazzexperience
13.2 Nordlys
14.2 Sinne Eeg
20.2 Søren Baun Kvartet
21.2 Bobo Moreno – Celebrating Tony Bennet
27.2 Rosalia de Souza Quarteto 55
28.2 OTOOTO
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18