Rosàlia de Souza Quarteto 55°
Den brasilianske sanger Rosàlia De Souza er en af tidens mest markante fortolkere af samba, bossa nova og den rige brasilianske musiktradition. Med en stemme, der rummer både raffinement og nærvær, formår hun at indfange essensen af Rio de Janeiro i 60’erne – kombineret med et nutidigt udtryk og en livfuld scenetilstedeværelse.
Med sig har hun trioen 55º – tre af Danmarks mest erfarne og passionerede musikere med dyb kærlighed til brasiliansk musik. Jonas Johansen på trommer er en mester i rytmik og har i årtier været en ledende skikkelse på den danske jazzscene. Pianisten Peter Rosendal bringer et legende, melodiøst udtryk med rødder i både jazz og folkemusik, og har selv boet og indspillet i Brasilien. På kontrabas leverer Graig Earle et virtuost og varmt fundament med både finesse og rytmisk drive.
Sammen skaber de en musikalsk rejse gennem værker af brasilianske ikoner som Antonio Carlos Jobim, Joyce Moreno og Chico Buarque – blandet med originale kompositioner inspireret af den brasilianske lyd.
Rosàlia De Souza - Vokal
Peter Rosendal - Klaver
Graig Earle - Kontrabas
Jonas Johansen - Trommer
Praktisk info
Fredag den 27/2 kl. 20 / Dørene åbner kl. 19.30
Koncerten er med unummererede siddepladser.
Forsalg: 150 kr. + gebyr / 170 kr. ved køb i døren
Kulturhuset Islands Brygge er med i Vinterjazz ’26
Vinterjazz er en landsdækkende festival, hvor spillesteder og kulturhuse sætter spot på jazz i alle dens skæve, syrede og sublime afskygninger i februar måned. I Kulturhuset Islands Brygge kan du både dyppe tåen eller springe på hovedet ud i jazzmusikkens dybe ende, når vi præsenterer 9 koncerter fra den 30.1 – 28. 2. Oplev groovy soul og uimodståelige og beeboppende jazzperler, skandinavisk folk med lyriske melodier, jazzet cool indiepop og årets orgelfest med dertilhørende dansegulv.
Program Vinterjazz på Bryggen ’26
30.1 The Orgelheimers
6.2 Blåly
7.2 Copenhagen Jazzexperience
13.2 Nordlys
14.2 Sinne Eeg
20.2 Søren Baun Kvartet
21.2 Bobo Moreno – Celebrating Tony Bennet
27.2 Rosalia de Souza Quarteto 55
28.2 OTOOTO
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18