Fælles om fælleden – Vi ser
Hvad sker der, når vi udvider idéen om ’natur’ som noget man kan tage ud til og opleve, til også at være noget, som vi alle består af og som vi er dybt forbudne med?
I workshopserien 'Fælles om Fælleden' afprøver vi i fællesskab og alene, øvelser som undersøger menneskets forbundethed med hinanden og øvrige økosystemer.
Der vil være øvelser, hvor vi arbejder sammen med nogen vi ikke kender, og der vil være øvelser, som vi gør for os selv, og bagefter deler i fællesskab.
Workshop: Vi Ser
I workshoppen ’vi ser’ skal vi afprøve måder at se på, hvilket bla. medfører at vi skal ned i tempo og bevidst arbejde med intentionel opmærksomhed. Vi skal i denne workshop bl.a. undersøge ved at tegne og skrive. Det kræver ingen forudgående erfaring med hverken tegning eller skrift, blot en åbenhed og nysgerrighed for at deltage på lige fod med alle andre.
Spørgsmål, som denne workshop stiller:
- Hvad vil det egentlig sige at se?
- Hvordan påvirker vores måde at se verden på det vi ser, og omvendt?
Vi laver øvelser, hvor vi ikke kender til resultaterne forud, og stoler på at processen viser vej.
Workshoppen henvender til alle, som er nysgerrige for at lære i fællesskab og undersøge hvad det kan betyde at skabe menneskelige og ikke-menneskelige relationer.
Workshoppen faciliteres af tegner, designer og miljøhumanist Rikke Otte.
PRAKTISK INFO:
Tid: 14. maj kl. 16 - 19
Mødested: Kulturhuset Islands Brygge.
Aldersgrænse 16+
Medbring tøj til at kunne være udenfor.
Workshopserie 'Fælles om Fælleden'
Workshoppen er en del af workshopserien Fælles om Fælleden, som undersøger og afprøver metoder til at skabe forbindelse mellem mennesker og det mere-end-menneskelige i og omkring Amager Fælled.
Workshopserien er båret af en grundlæggende nysgerrighed overfor hvordan vi som mennesker kan stille os åbne for kropsligt og mentalt at erfare og begribe vores forbundethed med hinanden, andre arter og øvrige økosystemer.
7. maj: Vi Lytter
14. maj: Vi Ser
21. maj: Vi Mærker
Fælles om Fælleden er støttet af Amager Vest Lokaludvalg
Læs mere om underviser Rikke Otte
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18