CPH:DOX - Dust & Flow + I Think We Begin as Light

Kom til visning af to kortfilm, der får dig tæt på muld, jord og nye, grønne bevægelser. Bliv efterfølgende til en samtale mellem instruktørerne og en landmand fra regenerativ landbrug. Samtalen modereres af Andrea Pontoppidan.

Dust & Flow + I Think We Begin as Light

Kom til visning af to kortfilm, der får dig tæt på muld, jord og nye, grønne bevægelser. Før visningen vil Grønt Marked servere en anretning af råvarer fra regenerative, lokale landbrug. Bliv efterfølgende til en samtale mellem instruktørerne og en landmand fra regenerativ landbrug. Samtalen modereres af Andrea Pontoppidan.

Mudder kan fortælle os meget om planetens dybe fortid og mulige fremtid – og ‘Dust & Flow’ er filmen, der oversætter dets tavse sprog i en fabulerende tankestrøm. Et tværdisciplinært og tankevækkende filmværk af kunstneren Rikke Luther, som med stort intellektuelt vingefang sætter form på det flydende stads og analyserer hvad det betyder for vores opfattelse af geologi og klima.

Kan et samarbejde mellem planter, lys og mikroorganismer vise os en ny og mere frugtbar vej for landbruget? ‘Jeg tror, vi starter som lys’ tager dig med på en rejse under jordens overflade og møder de danske landmænd, der gør forsøget. 

Dust & Flow: Muds, Movement, Time, Scale

Rikke Luther / Iceland, Svalbard and Jan Mayen, Sverige, Danmark & Grønland / 2025 / Verdenspremiere / 29 min

Mudder kan fortælle os meget om planetens dybe fortid og mulige fremtid - og her er filmen, der oversætter dets tavse sprog i en fabulerende tankestrøm.

Jorden bevæger sig under vores fødder. Klimatiske ændringer har planetariske konsekvenser, og hvor billedkunstnere tidligere var mere optaget af landskaber, har den den danske kunstner Rikke Luther vendt sig mod det nyeste fænomen: ‘Mudderskaberne’.

‘Dust & Flow’ er et tværdisciplinært og tankevækkende filmværk med enormt intellektuelt vingefang, som sætter form på det flydende stads og analyserer hvad det betyder for vores opfattelse af geologi og klima, men af også politiske og sociale bevægelser i samtiden. Til sine storslåede billeder fra Island, Gotland og Svalbard har Luther skrevet en original tekst, som skuespilleren David Bateson performer på lydsiden. 

I Think We Begin as Light

Emma Harris & Sille Skovgaard / Danmark / 2025 / Verdenspremiere / 40 min

Kan et samarbejde mellem planter, lys og mikroorganismer vise os en ny og mere frugtbar vej for landbruget? Tag med på en rejse under jordens overflade og mød de danske landmænd, der gør forsøget.

Lige under vores fødder ligger et levende økosystem indhyllet i mystik. Et tavst og travlt samfund af svampe, bakterier og andre mikroskopiske organismer, der understøtter jordens naturlige evne til at filtrere vand, lagre kulstof og i sidste ende dyrke fødevarer. Men efter årtier med industrielt landbrug er der om 20 sæsoner ingen frugtbar jord tilbage at dyrke.

Det forsøger en række regenerative danske jordbrugere at lave om på gennem endeløse eksperimenter med at dyrke levende landskaber. Men gradvist indser de, at der ikke findes simple løsninger i naturen.

‘Jeg tror, vi starter som lys’ er en etnografisk rejse under jordens overflade, der udforsker de komplekse forhold mellem mikroorganismer, planter og sollys. En sanselig og poetisk film om jorden, der forsvinder under os – og om dem, der kæmper for at genskabe den.

En del af CPH:DOX

I forbindelse med CPH:DOX kan du komme til tre aftener med film og debat i Kulturhuset Islands Brygge med fokus på klima og bæredygtighed:

24/3 Climate in therapy

Syv klimaforskere mødes i et gudsforladt mødelokale for at gå i rundkredsterapi om deres fælles angst for klimaet. Men kan følelser virkelig være en del af løsningen?
+ Debat: Forskerens følelser

25/3 Kanalrundfart og visning af Lowland Kids

Med eksperter i stormsflodssikring i Københavns Havn sætter vi rammerne for en samtale om de udfordringer og løsninger, som klimaændringerne fordrer. Efter kanalrundfarten viser vi filmen Lowland Kids.

26/3 Dust & Flow + I Think We Begin as Light

To kortfilm, der får dig tæt på muld, jord og nye, grønne bevægelser. 
+ anretning af råvarer fra regenerative, lokale landbrug af Grønt Marked og samtale mellem instruktørerne og en landmand fra regenerativ landbrug. 

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med