Copenhagen Jazzexperience - Celebrating John Coltrane 100 years
Copenhagen Jazzexperience består af fire af dansk jazz’ største profiler – og sammen udgør de en kvartet med både international gennemslagskraft og musikalsk dybde. Deres to anmelderroste album Lazy Afternoon (2023) og Everything I Love (2024) har tilsammen rundet over 12 millioner streams verden over.
I 2026 fejrer gruppen 100-året for saxofonisten John Coltranes fødsel med en særlig hyldestturné. Coltrane står som en af jazzhistoriens mest indflydelsesrige skikkelser, og hans legendariske kvartet med McCoy Tyner, Jimmy Garrison og Elvin Jones har sat standarden for generationsskiftet i 60’ernes jazz.
Koncerten byder på både Coltranes egne kompositioner, udvalgte standards og stemningsfulde ballader – krydret med fortællinger om manden bag musikken. Det hele leveres med overskud, nerve og kærlighed til jazztraditionen.
Claus Waidtløw – saxofon
Jacob Christoffersen – piano
Daniel Franck – kontrabas
Jeppe Gram – trommer
De fire musikere har spillet med nogle af verdens største navne og modtaget adskillige priser, herunder Ben Webster Prisen og Danish Music Awards. Når de står på scenen sammen, er der garanti for storswingende samspil, melodiøs improvisation og nærvær i særklasse.
Praktisk info
Lørdag den 7/2 kl. 20 / Dørene åbner kl. 19.30
Koncerten er med unummererede siddepladser.
Forsalg: 150 kr. + gebyr / 170 kr. ved køb i døren
Kulturhuset Islands Brygge er med i Vinterjazz ’26
Vinterjazz er en landsdækkende festival, hvor spillesteder og kulturhuse sætter spot på jazz i alle dens skæve, syrede og sublime afskygninger i februar måned. I Kulturhuset Islands Brygge kan du både dyppe tåen eller springe på hovedet ud i jazzmusikkens dybe ende, når vi præsenterer 9 koncerter fra den 30.1 – 28. 2. Oplev groovy soul og uimodståelige og beeboppende jazzperler, skandinavisk folk med lyriske melodier, jazzet cool indiepop og årets orgelfest med dertilhørende dansegulv.
Program Vinterjazz på Bryggen ’26
30.1 The Orgelheimers
6.2 Blåly
7.2 Copenhagen Jazzexperience
13.2 Nordlys
14.2 Sinne Eeg
20.2 Søren Baun Kvartet
21.2 Bobo Moreno – Celebrating Tony Bennet
27.2 Rosalia de Souza Quarteto 55
28.2 OTOOTO
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18