Cheminova: Grænseløs gift

Hvordan hænger dansk kemiproduktion sammen med miljøkatastrofer – både herhjemme og globalt? Johanne Mygind og professor i miljømedicin Philippe Grandjean sætter ord på konsekvenserne af kemisk industri og spørgsmålet om ansvar i dag.

I mere end 80 år har kemifabrikken Cheminova produceret insektgift i Danmark med katastrofale følger for både mennesker og miljø. I løbet af tre debataftner undersøger forfatter Johanne Mygind sin giftige arv. Hvad er historien bag Cheminova? Hvor bliver dens produkter solgt i dag? Og hvordan skal vi nu kæmpe mod den kemiske industri? 

8/4 Grænseløs Gift
Cheminova både importerer og eksporterer giftige råstoffer hen over grænserne. I dette debatarrangement diskuterer forfatter Johanne Mygind og førende forskere og miljøaktivister hvordan Cheminova opererer i en global virkelighed, og hvordan dansk gift skaber miljøproblemer i andre dele af verden.  

Vi får blandt andet besøg af:

Philippe Grandjean som er professor i miljømedicin og forfatter til bogen ”Du er giftig. Og nogen vil skjule det.” Han er en hyppig gæst i TV-avisen og andre medier, som ekspert i miljøproblemerne herhjemme.   

Maria Cariola, som er geograf med speciale i grøn finans og internationale forsyningskæder. Hun vil bl.a. give det internationale perspektiv på hvordan miljøproblemerne eksporteres fra land til land.  

Elaia Tøllbøll som er aktiv i den grønne ungdomsbevægelse, som netop sætter fokus på Cheminovas internationale handel med giftstoffer og forsøger at skabe opmærksomhed om problemerne gennem aktivisme og demonstrationer.

Johanne Mygind står bag romanen Giftig og podcast-serien “Min morfars giftdepot,” hvor hun undersøger sin arv som barnebarn af Cheminovas tidligere driftsdirektør, der etablerede giftdepotet ved Høfde 42 og dermed er ansvarlig for Danmarkshistoriens største forureningskatastrofe.   

Cheminova: Kolonihistorie som familiearv 
med Johanne Mygind og Naja Graugaard m.fl. 
19/3 kl. 18.30 

Cheminova: Grænseløs gift 
med Johanne Mygind og Philippe Grandjean m. fl. 
8/4 kl. 18.30 

Cheminova: Kampen mod giften 
med Johanne Mygind og Bjarne Hansen m.fl. 
29/4 kl. 18.30

Praktisk info

Entré 50 kr. pr. arrangement. 
Find billetter i forsalg på billetto.dk

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med