Verdensmålene for begyndere / LIVE podcast

Aflyst pga. sygdom - ny dato på vej!

Dette afsnit af live-podcasten 'Verdensmålene for begyndere' hedder: “Heks, Drude, Mare, Vølve, Kloge kone, Urte kyndig, Tossen, …kvinde.” 

En episode ad gangen vil Natalia, der er styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund, sætte verdensmålene under lup i selskab med sine gæster for at undersøge, hvordan det står til i Danmark med at nå i mål med FN's 17 Verdensmål. 



I denne episode er Andrea Hejlskov gæst. Hun har læst psykologi, er forfatter, hun kalder sig selv heks, hun er mor til fire, har boet i byen, på landet og langt ude i en skov.

“- Helt ærligt, så mener jeg, at os, der arbejder med kunst og kultur, er vor tids hekse. Vi sidder ikke ude i en hytte. Men vi arbejder med energier og historier og med heling. Jeg ser det som mit job og ansvar at åbne nogle døre og turde sige noget.”



Til denne udgave af live-podcasten taler Natalia og Andrea om biodiversitet, klima indsats (mål nr13), livet på landet (mål nr15) og heksekunst.

Om Verdensmålene for begyndere

Verdensmålene for begyndere er en podcast produceret af og for Dansk Kvindesamfund, Danmarks ældste ligestillingsorganisation. 

FN’s Verdensmål udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til blandt andet helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse, bedre sundhed, anstændige jobs og en mere bæredygtig økonomisk vækst.

Målene fokuserer ligeledes på at fremme fred, sikkerhed og stærke institutioner og på at styrke internationale partnerskaber.

Det lyder alt sammen virkelig godt, men er vi reelt set så tæt på målet, som vi i Danmark går og tror?

 

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København
Del med