Udstilling: Insekternes sommer

Kig ind i terrariet i Biokuben og få øje på nogle af de store insekter, som lever i Danmark: vortebidder, stor grøn løvgræshoppe og hvepseedderkoppen. Knælere og levende pinde fra middelhavsområdet er også flyttet ind.

Udstillinger er lavet sammen med Adam Schmedes, der er naturfilmsinstruktør og leder af Loke Film, hvis naturfilm er solgt i mere end 50 lande af bl.a. National Geographic og har vundet lige så mange internationale filmpriser.

Om Biokuben

Terrariet står inde i Kulturhuset Islands Brygges Biokube - en slags klimahub, hvor kunstnere, aktivister og videnskabsfolk inviteres til at undersøge og eksperimentere med grænsefladerne mellem naturvidenskab, æstetik og aktivisme.

Biokuben huser en udbyggelig samling af økolitteratur til inspiration og læsning på stedet samt en ditto frøbank med et skiftende udvalg af hjemmehørende plantearter, der på forskellig vis er med til at forbedre insekters levevilkår og øge biodiversiteten i byen. 

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København
Del med