Tysk Filmklub - Buddenbrooks

Oplev stumfilmsklassikeren Buddenbrooks fra 1923, hvor familieloyalitet, kærlighed og personlige drømme støder sammen. En filmatisering af Thomas Manns berømte roman om en købmandsfamilies storhed og fald.

Hvad gør du, når familiens forventninger står i vejen for dine egne drømme?

I Gerhard Lamprechts stumfilm Buddenbrooks fra 1923 følger vi søskendeparret Thomas, Christian og Tony, der alle kæmper med at finde deres egen vej i en traditionsrig tysk købmandsfamilie.

Mens Thomas forsøger at føre familievirksomheden videre, drømmer de andre om et liv med større frihed og kærlighed. Men det er ikke let at bryde med traditionerne, når familienavnet forpligter.

Filmen bygger på Thomas Manns berømte roman fra 1901 og giver med historiske optagelser fra Lübeck et fascinerende indblik i datidens Tyskland.

Buddenbrooks blev Lamprechts gennembrud og fik stor ros for både instruktion og skuespil. Men Thomas Mann selv var langt fra begejstret. Han mente, at filmen havde reduceret hans roman til et "ligegyldigt købmandsdrama".

Se filmen, og bedøm selv, om du er enig med forfatteren eller anmelderne.

Tysk Filmklub er et samarbejde mellem Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, Kulturhuset Islands Brygge og Goethe-Instituttet.

Praktisk information

  • Filmen vises med engelske undertekster / The film will be screened with English subtitles
  • Visningen indledes med en kort introduktion / The screening will begin with a short introduction
  • Tilmelding er nødvendig / Registration is required

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med