Tøjbyttemarked & Sysalon

Mærk glæden ved genbrug! Kom forbi til tøjbyttemarked og sysalon, hvor du kan bytte dig til nyt eller upcycle dit tøj.

Måske er garderoben blevet for lille, for stor eller bare lidt kedelig? Til Tøjbyttemarked & Sysalon i Kulturhuset Islands Brygge kan du bytte dit tøj med andre eller få inspiration og hjælp til at reparere, redesigne eller forvandle dit tøj, så du kan få glæde af det igen. I sysalonen finder du alt fra stofrester og mønstre til symaskiner og broderimaterialer, som du frit kan bruge til at reparere eller redesigne dit tøj. Du behøver ikke at kunne sy på forhånd – vi hjælper dig i gang.  

Til tøjbyttemarkedet kan du aflevere tøj, du ikke længere går med, men som kan have brugsværdi for andre, og bytte med andres guld fra gemmerne. 

Det er gratis at være med, så kom forbi og mærk glæden ved genbrug! 

Datoer i efteråret 2025
Søndag 7/9 kl. 11-14
Søndag 12/10 kl. 11-14
Søndag 16/11 kl. 11-14
Søndag 14/12 kl. 11-14

Vi bytter og syr inde i Koncertsalen, lige til venstre, når du kommer ind ad hovedindgangen.

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med