Souvenirs

Som en festraket skyder Souvenirs syng-med-festen i gang i Kulturhuset Islands Brygge med en lang række af deres kendte ørehængere.

Souvenirs er ubetinget det nordjyske band med flest pophits i bagagen, og med snart 30 år på landevejen følger der en vis erfaring. Som en festraket skyder Souvenirs syng-med-festen i gang med en lang række af deres kendte ørehængere: ”Han tog et Nattog”, “Jeg troed’ du var hos Mikael”, “Jeg hader Susanne”, ”I et Sommerhus”, ”Hannibal og Jerry”, ”Ned til Mormor”og mange flere. Det er umuligt at stå stille, og man bliver kort sagt glad i låget!

Denne ”rockudgave” af Souvenirs er det Gitte K på trommer og velklingende kor, Nils Torp spiller elbassen i bedste Paul McCartney-stil samt lidt analog keyboard, der styres med fødderne! Sofie Bonde synger med sin karismatiske stemme og spiller en gedigen akustisk guitar.

Mellem sangene funderer Sofie Bonde over livets mærkværdigheder så som arvelige nedgroede negle og valg af sovestillinger. Det er jysk humor af første skuffe. Nils Torp er en erfaren herre. Han var med i det legendariske orkester Kliché først i ’80’erne, og mon ikke der sniger sig et par sange fra dengang ind i koncerten.

Sofie Bonde: vokal, guitar
Nils Torp: el-bas
Gitte K: trommer, keyboard, kor

Praktisk info

Fredag den 27. september kl. 20.30 / Dørene åbner kl. 20
Forsalg: 135 kr. + gebyr på billetto.dk / Dørsalg: 150 kr.
Unummererede siddepladser

Lyt til musikken

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København

Dørene åbner kl. 20.00

Del med