Sankthans på Bryggen
Traditionen tro inviterer vi til Sankthansaften den 23. juni med festlig livemusik, familie-underholdning, fællessang og knitrende bål på kajen.
Sankthans-fejringen kommer flyvende fra start med ny-cirkusforestillingen Grand Danois af DYNAMO. Her vil nogle af landets bedste artister fremføre et virvar af hæsblæsende acts, der får hele familien til gispe og grine.
Når solen begynder at sænke sig, går det fremadstormende, danske band Downtown July på friluftsscenen. Med rødder i den danske sangtradition og et moderne lydunivers forener bandet poetiske tekster, stærke melodier og energiske grooves i et udtryk, der både er nærværende og storslået.
Kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl holder årets sankthans-tale, og bagefter samles vi til midsommerfællessang med den vidunderlige Drag Queen Adriana LaCreme, der tager sit flotteste midsommerskrud på og synger for til Midsommervisen.
Efter vi har tændt det knitrende bål, blænder dansk-irske Sonic Saliva op for melodistærk soulrock med rødder i blues, americana og roots.
Kig forbi til en hyggelig aften med venner, familie og alle naboerne!
Sankthans på Bryggen arrangeres af Kulturhuset Islands Brygge.
Hvor meget: Fri entré. / Mad og drikke kan købes hos Bryggens Spisehus
Hvornår: Man. 23. jun. Kl. 17 – 23
Hvor: På grusområdet ved siden af Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18 2300 KBH S.
Hvordan: Kom til Sankthans på Bryggen med Metroen til Islands Brygge station.
Programmet for Sankthans på Bryggen 2026:
Kl. 18.00: Nycirkus: Grand Danois af DYNAMO
Kl. 19.15: Koncert med Downtown July
Kl. 20.30: Båltale v. Kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl
Kl. 20.40: Midsommervise og fællessang ved Adriana LaCreme
KL. 21.00: Bålet tændes
Kl. 21.15: Koncert med Sonic Saliva
Mere om programmet:
DYNAMO
DYNAMO er et dansk samtidscirkuskompagni skabt af fire danske artister med internationale cirkusuddannelser og stærke rødder i den danske cirkustradition. Med afsæt i både gøglerkultur og moderne scenekunst skaber kompagniet forestillinger, der forener kunstnerisk kvalitet, folkelighed og fællesskab. DYNAMO arbejder med cirkus som et inkluderende og sanseligt kunstnerisk sprog, der inviterer til nye perspektiver og møder mellem mennesker.
Downtown July
Downtown July er et aarhusiansk indieband, der på få år har etableret sig som en af de mest markante nye stemmer på den danske musikscene. Med det anmelderroste debutalbum Kravler før vi går og en række markante koncerter har bandet markeret sig som et af de mest spændende nye navne på den danske musikscene. Senest har de modtaget seks stjerner af GAFFA for deres koncert på SPOT Festival 2026.
Sonic Saliva
Sonic Saliva er et dansk-irsk band, der bevæger sig i krydsfeltet mellem soul, blues, roots og rock. Med stærke sange, markante vokaler og et moderne udtryk skaber de koncerter, der forener musikalsk håndværk, nærvær og internationalt format.
Adriana LaCreme
Adriana LaCreme er drag performer og vært med fokus på fællesskab, inklusion og levende publikumsoplevelser. Hun er blandt andet kendt for sine populære dragbingo-arrangementer i Kulturhuset Islands Brygge, hvor humor, nærvær og scenekunst mødes i en festlig og imødekommende ramme.
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge, Udenfor på gruspladsen
Islands Brygge 18