Sangskriver-workshops til Geyser Sangskriver Festival
Sangskrivning - den kreative proces
Denne workshop er fuldt besat
Torsdag den 7.4 kl. 16.30 - 18.00
Workshop med singer/songwriter Sarah MacDougall
I denne 2-timers workshop vil den prisbelønnede canadisk/svenske sangskriver Sarah MacDougall komme ind på hvordan man skriver en god sang og dele gavmildt ud af sine tips og metoder: ”In this workshop I will talk about common song structures, and how to write and finish a good song, and avoid songwriting pitfalls and clichés. We will talk about tools and strategies for writing lyrics, and how to express them in creative ways. I will perform one or two songs of mine, and we will listen to some popular song examples and discuss. We will talk about musical and lyrical differences between the verse, chorus, and bridge and we will talk about rhyme and melody. Then we will split in to small groups and each group will choose a title and then write a song from that title in a common form.”
Sarah MacDougall har udgivet 5 albums og spiller på Geyser Sangskriver Festival samme aften som en del af hendes Europa-turné.
Tilmelding til workshoppen
Du tilmelder dig ved at skrive til festivalansvarlig Jacob Speake på email: jacobspeake@hotmail.com
Fra sang til plade
Fredag den 8.4 kl. 16.30-18.00
Workshop med lydtekniker/musiker Rasmus Hecter.
Lær at producere dine egne sange på et lille budget.
Vi vil gennemgå hele processen: computer, software, lydkort, preamp, outboard gear, mikrofoner, optageteknikker og mix-processen.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål efter hvert emne, og jeg vil demonstrere forskellige mikrofon/mix teknikker undervejs.
Rasmus Hecter startede selv DIY og havde nogle læremestre undervejs, der lærte ham, hvordan han kunne komme i gang. Hecter har nu haft et lydstudie og produceret musik i 15 år.
Læs mere om Rasmus Hecter på hans hjemmeside understromlydstudie.dk
Tilmelding til workshoppen
Du tilmelder dig ved at skrive til festivalansvarlig Jacob Speake på email: jacobspeake@hotmail.com
Fra folk-troubadour til ambient musiker
Lørdag den 9.4 kl. 16.30 - 18.00
Workshop med musiker Per Vilhelm Hansen. Gratis entré
Er der en indre ambient sjæl gemt i dig?
Så dyk ned i den ambiente heksegryde i selskab med Per Vilhelm Hansen aka Songs From Tin Pan Alley og oplev en helt ny verden af sangskrivning!
Hvordan og med hvilke virkemidler udtrykker man en følelse musikalsk?
Sangskrivning er en ganske stor størrelse og den kan udfolde sig i mange forskellige forklædninger. Dette måtte Per Vilhelm Hansen sande, da han i 2016 købte sin første rigtige analoge synth – en Korg Polysix! Stille og roligt skete der en transition fra traditionel sangskrivning, med guitar, mumlen og notesblok til at have fokus på de enkelte lydes særegenhed og på lydtæppe-teksture.
I denne workshop vil der være fokus på sangskrivning som et univers af lyd. Vi vil have fokus på, hvordan man kan bruge lyd og lydsfærer, som baggrundstæpper i sange, med andre instrumenter eller til at skabe stemninger i en downtempo ambient genreverden.
Er du med på legen? Så kom og vær med til at lave tape-loops på den gode gamle måde, få maskiner til at lave tilfældige melodier, få en fantastisk taktil nydelse ved at dreje og trykke på knapper og sidst men ikke mindst, læne dig godt tilbage og nyde lydlandskabet i en behagelig meditativ tilstand.
Tilmelding til workshoppen
Du tilmelder dig ved at skrive til festivalansvarlig Jacob Speake på email: jacobspeake@hotmail.com
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18