Ritualer til tiden
Hvordan skaber vi ritualer, der giver mening i vores liv i dag? Denne aften undersøger vi, hvordan gamle traditioner kan inspirere nye og personlige ceremonier, der passer til vores egen spiritualitet og vores forhold til naturen.
Et ritual kan markere det, der betyder noget for os. Det kan være et bryllup eller en begravelse, et nyt hjem, en overgang i livet eller en årstidsfest. Når ritualet lykkes, kan det skabe forbindelse mellem mennesker og give en særlig betydning til det, vi ønsker at fejre, forandre eller tage afsked med.
Annette Høst deler eksempler fra sine mange år som ceremonileder og fra ceremonier i forskellige kulturer, blandt andet klassiske overgangsritualer. Undervejs fortæller hun om de elementer, der kan give et ritual kraft og betydning.
Aftenen giver inspiration og konkrete idéer til, hvordan du kan skabe store og små ritualer, der passer til dig og de mennesker, du deler dem med.
Annette Høst har undervist i animisme, shamanisme og ritual i 40 år og er forfatter til Jorden Synger om naturens kraft i nordisk tradition.
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18