OTOOTO

Oplev Københavns innovative neo-jazz kvintet OTOOTO, når de gæster Kulturhuset Islands Brygge med musik fra deres nye album 2nd Quake.

OTOOTO er lyden af ny dansk jazz i verdensklasse. Den københavnske kvintet, der består af Jonas Due, Oilly Wallace, Calle Brickman, Andreas Svendsen og Matthias Petri, er kendt for deres stærke melodier, dybe grooves og modige improvisationer. De fem musikere skaber en organisk, analog lyd, hvor bløde horn og varme synths smelter sammen med jazzens frihed og poppens lethed.

Med det nye album 2nd Quake, der udkommer på April Records, udforsker OTOOTO mødet mellem det akustiske og det elektroniske. Albummet er skabt i samarbejde med den elektroniske producer Sofie Birch og er en elektro-organisk rejse, hvor Juno 106-synthens drømmende klang møder improviseret jazz, 70’er-rock, kirkemusik og elektroniske pionerer som Vangelis og Jean-Michel Jarre.

Siden debuten i 2021 har OTOOTO markeret sig både herhjemme og internationalt. Nu kan du opleve deres unikke univers live – og lade dig rive med af deres musikalske vision om at afspejle tidens vibrationer med renhed, kærlighed og glæde.

Praktisk info

Lørdag den 28/2 kl. 20 / Dørene åbner kl. 19.30
Koncerten er med unummererede siddepladser.
Forsalg: 150 kr. + gebyr / 170 kr. ved køb i døren

 

Kulturhuset Islands Brygge er med i Vinterjazz ’26

Vinterjazz er en landsdækkende festival, hvor spillesteder og kulturhuse sætter spot på jazz i alle dens skæve, syrede og sublime afskygninger i februar måned. I Kulturhuset Islands Brygge kan du både dyppe tåen eller springe på hovedet ud i jazzmusikkens dybe ende, når vi præsenterer 9 koncerter fra den 30.1 – 28. 2. Oplev groovy soul og uimodståelige og beeboppende jazzperler, skandinavisk folk med lyriske melodier, jazzet cool indiepop og årets orgelfest med dertilhørende dansegulv. 

Program Vinterjazz på Bryggen ’26

30.1 The Orgelheimers
6.2 Blåly
7.2 Copenhagen Jazzexperience
13.2 Nordlys
14.2 Sinne Eeg
20.2 Søren Baun Kvartet
21.2 Bobo Moreno – Celebrating Tony Bennet
27.2 Rosalia de Souza Quarteto 55
28.2 OTOOTO 

 

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med