LARM + det du siger + Vildnis Duo

Oplev tre markante danske bands, når dansksproget folk-pop, pop/rock og intime duo-toner fylder koncertsalen.

Denne aften kan du glæde dig til tre stærke musikalske oplevelser med både energi, inderlighed og nærvær.

LARM

Det danske folk-popband LARM forener akustisk fingerspil, klaver og vokal i sange, der balancerer mellem dansable rytmer og følsomt nærvær. Inspireret af Folkeklubben og Sebastian inviterer de til fællesskab, hvor både solskins- og regnvejrsdage får plads. Bandet, bestående af barndomsvenner fra Esbjerg, er aktuelle med singlen Himmel På Jord fra deres kommende album Du Er Fri, som tematiserer unges oplevelser af ensomhed.

det du siger

Med dansksprogede tekster om livet og kærligheden leverer det du siger en ærlig og iøjnefaldende lyd, der trækker tråde til både TV-2 og Barselona. Forsanger Johannes Kristensen går forrest med energi og charme, mens bandet skaber et lydunivers fyldt med fængende guitarfigurer og rytmiske keys, der inviterer publikum til at synge og danse med.

Vildnis Duo

I aften opleves det anerkendte band i en skåret-til-benet version. Vildnis Duo giver en rå og nærværende koncertoplevelse, hvor musikken står helt nøgent - må det briste eller bære.

Aftenens optrædende vært er sanger og sangskriver, Jacob Speake, som byder velkommen og binder koncerterne sammen. 

Praktisk info

Fredag den 24. oktober kl. 20 / Dørene åbner kl. 19.30
Forsalg: 80 kr. + gebyr / 40 kr. for studerende

Om Klub Geyser:

Klub Geyser er en tilbagevendende sangskriver-showcase, med cirka ni årlige koncertarrangementer, hvor der typisk er tre-fire navne på plakaten, som hver især spiller kortere sæt af 30 minutter.

De optrædende er en skøn blanding af spritnye upcoming-navne og mere rutinerede solister og bands fra både ind- og udland.

LARM
Fotograf
Vincent Winther
det du siger
Vildnis Duo

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med