Koncert med Sankt Annæ Bigband og Sankt Annæ MGK
Sankt Annæ Bigband og Sankt Annæ MGK slår døren op til en koncert med både spilleglæde og højt niveau.
Koncerten skydes i gang med upcoming rytmiske artister fra Sankt Annæ MGK, som er en særlig talentlinje for unge, der ønsker at uddanne sig til professionelle musikere. De unge musikere vil invitere publikum ind i deres rytmiske univers, der spænder fra pop, jazz og funky fusion til electronica og skæve taktarter.
Koncerten slutter af med et af Danmarks hårdest swingende gymnasie-bigband, Sankt Annæ Bigband. Bandets medlemmer går alle på Sankt Annæ Gymnasium og bruger deres fritid på at spille bigbandmusik på eliteplan. Bandet har blandt andet modtaget en andenpræmie i den prestigefyldte Berklee College of Musics årlige ’High School Jazz Festival.
Entreen går direkte til Sankt Annæ Bigbands aktiviteter.
Koncerten er arrangeret i samarbejde med Kulturhuset Islands Brygge - alle er velkomne.
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18
Entré
Kun mobilepay