Kompas for klimakaos - Sommersolhverv
Ved brug af kreative praksisser inspireret af klimapsykologi, mindfulness og naturterapi udforsker Økokøn måder, hvorpå vi kan navigere gennem klimakrisen mod håb og empowerment samtidig med, at vi genopretter forbindelsen til årstidernes rytme, med os selv og med andre.
Workshopsene følger årstidernes skiften og tager udgangspunkt i metoden The Work That Reconnects af Joanna Macy. Du kan læse mere om metoden på workthatreconnects.org
Økokøn er en del af NOAH Friends of the Earth, den ældste græsrodsmiljøorganisation i Danmark.
Økokøn har som mål at bringe et feministisk perspektiv på miljøkrisen. Inspireret af økofeministisk tankegang arbejder Økokøn primært med zines, facilitering af samtaler og ritualer og med at give plads til de følelser, der er knyttet til klimaets fremtid.
Disclaimer: Økokøn er facilitatorer, ikke psykologer.
3/2 kl. 16-18.30
Lysfejring
Vi starter vores serie af workshops med fejringen af de første forårstegn og lysets tilbagevenden. Det er en tid for nye begyndelser, og det er en påmindelse om, at selv i vinterens dyb rører livet på sig under overfladen, klar til at bryde frem.
Workshoppen vil blive faciliteret på engelsk eller dansk, afhængig af deltagerne.
19/3 kl. 16-18.30
Forårsjævndøgn
Forårsjævndøgn er en tid for balance mellem lyset og mørket. Til denne workshop fejrer vi jordens liv og frugtbarhed og dens uendelige cyklus af vækst og genfødsel.
Workshoppen vil blive faciliteret på engelsk eller dansk, afhængig af deltagerne.
30/4 kl. 16-18.30
Majfest
Vores tredje workshop bliver en fejring af de varmere dage, sommerens tilbagevenden og væksten af ny vegetation, hvor vi omfavner livets overflod og den levende energi fra en jord i fuldt flor.
19/6 kl. 16-18.30
Sommersolhverv
Den sidste workshop før sommerferien vil selvfølgelig fejre årets længste dag, solens livlige energi og ilden omkring os. Det er en tid med empowerment, glæde og handling, hvor vi reflekterer over livets overflod og jordens rigdom.
Arrangementsrækken er støttet af Den Europæiske Unions Erasmus+ bevilling
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18