Jomi & Drong præsenterer BLAND DIG - Kulturnat 2026

Hos Kulturhuset Islands Brygge fylder vi Kulturnatten med musik, mad, poesi, dans, tekstiler og gips i kærlighedens navn.

Det hele hænger sammen på kryds og tværs: Det, du oplever og
skaber for dig selv ét sted, bliver en del af noget, vi skaber sammen - og noget af det tager du måske med dig hjem.

Du kan opleve spontan musik, danse blødere end du troede muligt, undersøge dine grænser og relationer, arbejde omsorgsfuldt med tekstil, lytte til voldsomme og voldsomt smukke digte, kramme gips til en ny rygrad og hjælpe til i det klimakærlige gadekøkkenet.

Du kan opleve og deltage i // Tidsplan og præsentation af medvirkende følger:

:: Klimakærligt køkken ved Madmenageriet ::

:: Bløde dansesessions med Rikke Libak ::

:: “Ja, nej, måske” Samtykke-workshop med Line Bangsbo ::

:: Kærlige og grumme forfatteroplæsninger af Signe Gjessing, JOMI og Ursula Andkjær Olsen ::

:: Gips for krop og sjæl ved Mia Nelle Drøschler og JOMI ::

:: Tekstil Workshop hos Stina Resting og Re:wair ::

:: Musikalske forviklinger ved Prins Nitram og Kresten Osgood ::

Det lyder måske som en stor mundfuld, men undervejs begynder tingene alligevel at hænge sammen. Noget fra én workshop dukker op et andet sted. Det, der bliver skabt, syet, bygget og tilberedt i løbet af aftenen, bliver til en fælles scenografi for en aften i kærlighedens tegn og vores møde med hinanden.

Du bestemmer selv, hvordan du vil være med. Du kan kaste dig ind i en workshop, sidde i baggrunden og lytte, komme for musikken, spise en skål suppe eller gå på opdagelse. Der er ikke én rigtig måde at deltage på.

BLAND DIG undersøger kærlighed uden at kræve, at vi er enige om, hvad den er. Hvad giver vi hinanden? Hvor går vores grænser? Hvad kan kunst, mad og musik gøre ved et rum fuld af mennesker?

Kom og vær med, lige som du er!

Kulturnatten er udtænkt og kurateret af JOMI & DRONG i samarbejde med Kulturhuset Islands Brygge. Adgang med kulturpas.

Praktisk information

  • Adgang kræver kulturpas - kan købes via linket 'Køb billetter'.
  • Du vælger selv, hvilke aktiviteter du vil deltage i, og hvor aktivt du vil være med.
  • Dele af arrangementet foregår omkring et udendørs bål.

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med