InSPIRerende idéer, suppe og fællesskab - SPIR event #10

Kom med og bliv inspireret af seje ildsjæle, spis lækker mad, mød nye mennesker og stem på den idé, du bedst kan lide og hjælp et godt projekt videre.

SPIR er en frivillig organisation, som støtter sociale, kulturelle og grønne initiativer gennem events, hvor helt almindelige mennesker præsenterer deres gode ide og får chancen for at vinde penge til at realisere den. Vi skaber rammerne for, at nye ideer og relationer kan spire og projekter kan gro. Vi hylder dem, der går foran og skaber sociale, kulturelle og grønne forandringer - store som små!

Tanken med SPIR er, at vi kan gå sammen og hjælpe hinanden med at komme videre med små sociale, kulturelle eller grønne projekter. Gennem live crowdfunding events, rejser vi i fællesskab penge sammen, som går til den idé, der får flest stemmer.

SPIR er startet for at gøre vejen fra tanke til handling kortere og sjovere for folk, der gerne vil gøre en forskel. Foreningen vil gerne sprede den energi, der ligger i de gode idéer - og det kan du også bidrage til ved at deltage i dette fede event!

Billetprisen går ubeskåret som donation til den af de fire initiativer, som får flest stemmer. For en foreslået minimumsdonation på 50 kr. får du adgang til eventet, en stemmeseddel og en skål lækker vegansk suppe med brød.

 

PROGRAM 17.30-21.00

  • Kl. 17.30 - Dørene åbner
  • Kl. 18.00 - Vi byder velkommen

    - FRIRUM, som vandt ved sidste event, fortæller, hvilken forskel pengene har gjort for dem

    - Fire initiativtagere præsenterer deres gode idé på 4 minutter efterfulgt af 4 spørgsmål fra gæsterne

    - Fællesspisning og tid til at stemme

    - Resultatet af aftenens stemmer annonceres og et af initiativerne modtager aftenens donationer
  • Kl. 21.00 - Aftenen slutter

PRIS OG BILLETTER

Vi kører donationsprincip for deltagelse, så du bestemmer selv prisen. Vi foreslår dog en minimumsdonation på 50. kr. For pengene får du adgang til event, en stemmeseddel og en skål lækker vegansk suppe med brød. Alle pengene går ubeskåret til det initativ, der får flest stemmer.

Vi offentliggør de 4 initiativtagere op til eventet. Har du selv en god social, grøn eller kulturel idé, du gerne vil præsentere? Så send os en ansøgning på www.spirkbh.dk/ansoeg

Eventet er støttet af Amager Vest Lokaludvalg

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København
Del med