I Walk the Line: Show om Johnny Cash
Johnny Cash (1932-2003) blev en af de mest populære sangere i det 20. århundrede. Kendt som ’the man in black’ med den dybe stemme og de enkle sange med vedkommende tekster. Hans kristne tro havde betydning for ham gennem hele livet og især i kriseperioder med skilsmisse og stofmisbrug. De personlige kampe, troen, tvivlen og kærligheden er centrale emner i Johnny Cash’ sange.
Til showet 'I Walk the Line' bliver Cash' musik omdrejningspunktet for aftenen. De erfarne herrer i Straylight.band fremfører musikken live og mellem numrene vil beretninger fra Johnny Cash’ liv blive fortalt i ord og billeder. Publikum inviteres til at synge med - og der deles sanghæfter ud, hvis teksten lige glipper.
Praktisk info
Onsdag den 4. marts kl. 20.00 / Dørene åbner kl. 19.30
Forsalg: 100 kr. + gebyr / 120 kr. ved køb i døren
Arrangementet er med unummererede siddepladser.
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18