Hvordan uld bliver til smag
Hvor er smagen blevet af i vores mad, og hvordan hænger den egentlig sammen med jordens sundhed?
I dette foredrag inviterer regenerativ jordbruger Sandra Villumsen ind i en fortælling, hvor uld, mikroorganismer, tomater og frø væves sammen til en ny forståelse af smag og kredsløb.
Med udgangspunkt i mange års intuitivt og undersøgende arbejde viser hun, hvordan nøjsomhed og mikroskopiske processer kan åbne vores øjne for naturens sammenhænge. Publikum får et indblik i, hvordan jordens vitalitet er afgørende for kvaliteten af alt det, vi høster – fra tomater til uld og meget mere.
Sandra Villumsen driver et regenerativt landbrug på Midtsjælland, producerer grøntsager og frugt og er medstifter af Den Regenerative Jordbrugsskole. Arrangementet er for alle med interesse i natur, bæredygtighed og nye måder at tænke fødevarer på.
Praktisk info
Søndag 5. oktober kl. 14
Entré: 40 kr.
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18