Har AI en inderside?
Kan AI tænke og føle? Og hvad med hvaler, træer og svampe? Hvor går grænsen mellem det, vi opfatter som levende og bevidst, og det, vi betragter som noget andet?
I en tid præget af kunstig intelligens og klimakrise bliver vores forståelse af bevidsthed udfordret. Måske er bevidsthed ikke kun noget, der tilhører mennesker.
Anders Morgenthaler, Kristina Stoltz, Kasper Opstrup og Andrea Hejlskov mødes til en samtale om AI, bevidsthed og animisme, modereret af A Mock Book.
Sammen undersøger de, hvad der sker, når vi udfordrer forestillingen om, at mennesket har en særlig plads i verden. Kan AI have et indre liv, eller tillægger vi blot teknologien menneskelige egenskaber? Og hvad kan animismen, der ser naturen og verden som besjælet, lære os om vores forhold til andre former for liv og bevidsthed?
Glæd dig til en samtale, der udfordrer vores forestillinger om, hvad det vil sige at være bevidst, og hvordan vi er forbundet med verden omkring os.
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18