Fredrik Lundin præsenterer Åbne vidder - lyden af ECM

I forbindelse med Copenhagen Jazz Festival inviterer Kulturhuset Islands Brygge til Jazz by the sea med Fredrik Lundin og band.

Man kan med god ret sige, at kimen til den nordiske tone i skandinavisk jazz er at finde i den musik, som den tyske producer Manfred Eicher udgav på sit selskab, ECM, fra begyndelsen af 70’erne og i årtierne derefter. Musik skabt af kunstnere som f.eks. norske Jan Garbarek, svenske Bobo Stenson, amerikanske Keith Jarrett, canadiske Kenny Wheeler og polske Tomasz Stanko.

Det var musik med en ny åbenhed - klangligt, rytmisk og tonalt, hvori en skandinavisk musiker som Fredrik Lundin, der dukkede op på en danske jazzscene i starten af 80’erne, oplevede at føle sig langt mere hjemme, end i den tradtionelt amerikanske udgave af jazzen.

Fredrik Lundin har til denne koncert samlet en række kompositioner fra nogle af de epokegørende ECM-albums og vil til Jazz by the sea give et bud på, hvordan denne musik kan lyde i dag. 

Fredrik Lundin: saxofon
Samuel Hällqvist: guitar
Rasmus Oppenhagen Krogh: guitar
Joel Illerhag: bas
Stefan Pasborg: trommer

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med