Foredrag: Vandretur for begyndere
Snup en genvej til din første vandretur.
Journalist og foredragsholder Solveig Willum har på sine mange vandreture begået (næsten) alle tænkelige begynderfejl, så du ikke behøver.
Hør hvordan du kommer godt fra start, så du får både dig selv og det rigtige udstyr med på rejsen – både på de vilde ture med primitiv overnatning og de lidt mere luksuriøse på vandrehjem og hotel.
Solveig Willum deler ud af sine egne erfaringer fra vandringer i det meste af Europa i både eget og andres selskab, og hun kommer med gode eksempler på, hvad man skal og ikke skal gøre, når man er på tur samt et par gode råd til dig, der gerne vil have børn med på tur.
