For alt i verden - forfatteraften og samtale om klimakampen

Hvad skal der til for at stoppe sammenbruddet af klimaet? Kom med til forfatteraften med Lukas Kluge i samtale med aktivist Ida Dalsgaard.

Denne aften inviterer vi alle bekymrede og nysgerrige borgere til samtale om, hvad der skal til for at stoppe sammenbruddet af klimaet - og dermed samfundet - med udgangspunkt i bogen For alt i verden. Idéer til klimakampen af Lukas Kluge. 

Bogen træder et langt skridt ud i de muligheder, vi som borgere har for civil modstand, men som vi endnu ikke benytter os meget af.

Lukas Kluge er forfatter og engageret i klimakampen i grupper som Nødbremsen og Extinction Rebellion. Ida Dalsgaard Nicolaisen, som også er aktiv i klima- og naturkampen i bl.a. Extinction Rebellion, vil facilitere samtalen.

 

En del af KIB the Change

KIB the Change er Kulturhuset Islands Brygges arrangementsprogram, der kredser om klima, bæredygtighed, natur og forandring. 

Programmet byder på foredrag, workshops, debataftener, kunstudstillinger, filmvisninger og musikoplevelser i både velkendte og eksperimenterende formater.  

Du kan hente et trykt program i kulturhuset, når det udkommer sidst i august, eller holde øje med vores kalender på hjemmesiden eller på vores facebook og instagram. 


 

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med