Degrowth – vejen til en retfærdig og bæredygtig fremtid
Degrowth udfordrer forestillingen om, at konstant økonomisk vækst er vejen til et godt samfund. I dette arrangement får du en grundig introduktion til degrowth som tænkning og praksis og til, hvordan bevægelsen peger på nye måder at organisere økonomi, samarbejde og fællesskab på.
Gennem oplæg og fælles diskussioner undersøger vi, hvordan det nuværende økonomiske system bidrager til ulighed og miljømæssige kriser, og hvordan degrowth kan åbne for mere retfærdige og bæredygtige løsninger. Der bliver også sat fokus på samarbejder og kollektive tilgange som vigtige byggesten i en fremtid, hvor trivsel ikke måles i vækst, men i livskvalitet.
Efter dagens oplæg og diskussion vil der være mulighed for at fortsætte snakken over lidt forfriskninger.
Arrangementet er primært for dig mellem 16-30 år.
Programmet bliver løbende opdateret her på siden.
Arrangeret i samarbejde med Grønne Lys og cirka cph med støtte fra Tuborgfondet.
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18