Degrowth Festival #4
Hvordan omsætter vi visioner om en mere bæredygtig og omsorgsfuld fremtid til konkrete handlinger? På Degrowth Festival #4 undersøger vi temaet Transtopier – fra utopi til hverdag og ser nærmere på, hvordan samfundsmæssige forandringer allerede tager form gennem nye fællesskaber, alternative økonomier og regenerative praksisser.
Festivalen byder på oplæg, workshops og samtaler, der udfordrer gængse forestillinger om vækst, demokrati og fællesskab. Samtidig skaber kunstneriske oplevelser plads til refleksion, nye perspektiver og sanselige møder med fremtidens muligheder.
Degrowth Festival er en folkefestival om økologisk økonomi og omsorgsfulde fællesskaber. Her mødes teori, praksis, kunst og aktivisme i et fælles rum for nysgerrighed, dialog og handling. Sammen undersøger vi, hvordan regenerative strukturer og nye måder at være i relation med naturen og hinanden kan blive en del af hverdagen.
Undervejs er der mulighed for at fortsætte samtalerne over velsmagende veganske måltider og møde andre, der interesserer sig for bæredygtig omstilling og samfundsforandring.
Praktisk information
- Lørdag: kl. 9.30–18.00 samt aftenarrangement
- Søndag: kl. 10.00–15.00
- Festivalen foregår over to dage med både dags- og aftenprogram.
- Der serveres veganske måltider som en del af festivaloplevelsen.
- Programmet består af oplæg, workshops, kunstoplevelser og fælles samtaler.
- Se det fulde program for information om de enkelte aktiviteter.
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18