Byttemarked og sysalon
I stedet for at smide det tøj ud, der er blevet for stort, småt, umoderne eller er gået i stykker, kan du kigge forbi til byttemarked og sysalon i Kulturhuset Islands Brygge. Her kan du få hjælp til at upcycle og reparere dit tøj, eller du kan gå på opdagelse i byttemarkedet og finde lige det du manglede til dit lune vinter-look.
I sysalonen er der masser af tøj, stofrester og materialer til rådighed, samt symaskine og symaterialer til fri afbenyttelse. Kom og reparer, sy dit tøj om eller forny det med mønstre, broderi eller noget helt tredje – og det koster hverken dig eller klimaet en rød reje.
Sysalonens frivillige vært, Julie, hjælper med gode tips og sy-råd.
Praktisk info
Tøjbyttemarked: Medbring tøj i god stand du ikke længere bruger - og byt til noget nyt!
Sysalon: Reparer, forny eller sy dit tøj om.
Søndag den 1/12 kl. 11 - 14
2025
12/1, 2/2, 2/3 kl. 11-14
Fri entré og åbent for alle.
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18