Bogreception: 'mor med enhjørning'

Torsdag d. 30. april udkommer bogen ’mor med enhjørning’, skrevet af Julie Andkjær Olsen og udgivet på det aarhusianske forlag Herman & Frudit.
Det fejres med en bogreception, der finder sted i Bryggekælderen på Islands Brygge kl. 17-19.

Der vil være oplæsning og måske andre indslag, der vil være noget at drikke, og så kan man købe bogen til 200,- hvis det skulle have interesse.

Om bogen skriver forlaget:
'mor med enhjørning' er et ømt, rasende og omsorgsfuldt moderportræt – og en fortælling om sygdom og drøm, død og erindring, savn og håb og om at blive sig selv.

I tre visuelt adskilte tekstlag – barnets, den voksnes og drømmens – undersøger Julie Andkjær Olsen den svære kærlighed og det vildtvoksende håb, der er imellem imellem en datter og hendes mor, som dør af kræft.
Det er den fortælling, vi følger i »mor med enhjørning«. Bogen væver et mangesidet rum, en billedverden, ja et gobelin, hvor vi kan være i det uafklarede uden at skulle forklare det uafklarede. For ordene lever, videre – imellem de døde og levende, side om side, sammen med os, der er tilbage efter de døde.

Julie Andkjær Olsen (f. 1975) er uddannet klassisk pianist og arbejder også som danser, yogalærer og billedkunstner. 'mor med enhjørning' er hendes debut som forfatter.

Adressen er Bryggekælderen, Njalsgade 15, 2300 S
Bryggekælderen ligger under biblioteket på Njalsgade, men der er indgang gennem gården.

Her er en video, der viser vej:
https://kulturogfritids.kk.dk/huse/bryggekaelderen/kontakt

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med