Antosia + Victor Hauch + Chirons Room (DK/SE)

Sangskriverscenen Klub Geyser byder denne aften på tre stærke musikalske udtryk, der undersøger sårbarhed, identitet og fællesskab gennem lyd, stemning og personlige fortællinger.

Aftenen bindes sammen af optrædende vært Jacob Speake og byder på tre artister, der hver især arbejder med musik som et rum for fordybelse og refleksion.

Victor Hauch skriver musik som et modsvar til forventningen om altid at skulle fremstå smart og cool. Med fokus på indre ro og ærlighed udfordrer han overfladiske idealer og peger på, hvordan musik kan skabe mere nærvær – både i relationen til os selv og til hinanden.

CHIRONS ROOM (DK/SE) inviterer publikum ind i et intimt, næsten privat lydunivers. Her udfoldes fortællinger om queer skam og styrke, sapphisk kærlighed, omsorg og kollektiv bevidsthed. Musikken bevæger sig mellem det aggressive og det sårbare og kombinerer vokal, autotune, synthesizere, guitar, trommer og bearbejdede blæseinstrumenter i et intenst og poetisk udtryk.

ANTOSIA (PL), Warszawa-født og baseret i København, arbejder i krydsfeltet mellem elektronisk musik og sangskrivning. Hendes drømmende og melodiske lyd bevæger sig frit mellem RnB, breakbeat, hiphop, electronica, house og techno. Med rødder i korsang og en nysgerrig tilgang til elektroniske formater skaber ANTOSIA musik, der både er personlig og stemningsmættet.

Praktisk info

Lørdag 31.1 kl. 20 / Dørene åbner kl. 19.30
Billet: 80 kr. / 40 kr.  for studerende
Find billetter i forsalg på billetto.dk 

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med