Generel info om faciliteter og booking
Booking
Alle lokaler bookes online via bookbyen.dk. Du kan også tilgå bookbyen.dk via din smartphone. Første gang du skal booke på bookbyen.dk, skal du oprette dig som ny bruger. Her skal du angive et brugernavn, navn, e-mail og en selvvalgt adgangskode. Når du har gennemført en booking, modtager du dit bookingbevis på mail. På ”Min side” kan du se dine bookinger.
Du kan booke lokalerne ét år (365 dage) ud i fremtiden.
Forplejning
Caféen i Kulturhuset Islands Brygge hedder Bryggens Spisehus. De tilbyder et bredt sortiment af forskellige mødeforplejningspakker. Læs mere og bestil mødeforplejning på www.bryggens.dk. Du er også velkommen til at medbringe egen forplejning.
Bemærk: Købes eller medbringes forplejning fra andre end Bryggens Spisehus, skal I selv medbringe service, kopper, glas, bestik m.v.. (Undtaget leje af Lysthuset til selskaber og fest). Ved leje af Lysthuset til selskaber fredag - søndag, er glas, bestik, porcelæn m.v. inkluderet i lejen, uanset valg af forplejning.
Alle spørgsmål og henvendelser vedr. bestilling af forplejning skal ske direkte til Bryggens Spisehus.
Rygeforbud
Rygning er ikke tilladt på indendørsarealerne i Kulturhuset Islands Brygge. Forbuddet gælder også for e-cigaretter med og uden nikotin.
Jul og nytår
Vi udlejer ikke lokaler mellem jul og nytår inklusive d. 24.12 + 31.12
Rengøring
Lejede lokaler skal afleveres i pæn og ren stand. I modsat fald faktureres:
- Første time: 500 kr. pr. rengøringsmedarbejder.
- Anden time og fremefter: 250 kr. pr påbegyndt time. pr. rengøringsmedarbejder.
Glemte sager
Vi har en glemmekasse, hvor vi gemmer store og små sager, der er glemt i vores lokaler. Spørg i caféen eller på kontoret i vores åbningstid (man - fre kl. 10 - 14).
Sikkerhedsbestemmelser
Alle gældende brandregler skal overholdes. Nødudgange må ikke være blokerede.
Teknik
Kulturhuset Islands Brygge har teknisk udstyr til brug ved koncerter, konferencer, møder og meget andet.
Terrassen
Kulturhuset Islands Brygge råder over en terrasse, som løber langs huset på havnesiden. Den fungerer som sommerens alt-mulig-plads og giver mulighed for et utal af aktiviteter.
Bemærk: Der er ikke tilladt at grille og stille borde og stole på terrassen.
Bryggens Spisehus
Alle er velkomne i Bryggens Spisehus, og der er ingen købepligt. Aviser, udsigt og stemning kan nydes helt uden at købe noget. Det er dog ikke tilladt at medbringe sin egen mad og drikke i caféområdet i Kulturhuset.
Handicapforhold
Kulturhuset er indrettet, så det er nemt at få adgang til både over- og underetage, selvom man er gangbesværet, kørestolsbruger eller lign. Elevatoren til kælderen findes lige inden for husets hovedindgang, og der er korttidsparkering for handicapbiler uden for Salen for enden af huset.
Kontakt
Bookingteamet
Bookingteamet kan også kontaktes på tlf. 33664700 mandag, onsdag og torsdag i tidsrummet kl. 10-12.