Udstilling: Muldens Liv af Shëkufe Heiberg

Planter, blomster, frugt og frø - gå på en sanselig tur i Heibergs kærlighedserklæring til alt levende, der gror op fra jorden.

Den nye udstilling i Biokuben er en kærlighedserklæring til alt det der gror frem af jorden, både lokalt på Amager Fælled og rundt omkring i hele verden. Det er plantehyldest med en undertone af klimakamp og en gennemstrømmende duft af heksekraft.

MULDENS LIV er tænkt, malet (lyserød), plukket og ophængt af Shëkufe Tadayoni Heiberg. Den levende plantevæg er skabt af Karl-Emil Heiberg. De vilde roser i indgangsportalen er malet af Sol Khorshid Woloszynski og appelsinerne er tørret og ophængt af Mahnaz Firouzabadi.

Læs mere om kunstneren på www.shekufe.com

Om Biokuben

Kulturhuset Islands Brygge har fået en klimahub, Biokuben, hvor kunstnere, aktivister og videnskabsfolk inviteres til at undersøge og eksperimentere med grænsefladerne mellem naturvidenskab, æstetik og aktivisme.

Biokuben huser en udbyggelig samling af økolitteratur til inspiration og læsning på stedet samt en ditto frøbank med et skiftende udvalg af hjemmehørende plantearter, der på forskellig vis er med til at forbedre insekters levevilkår og øge biodiversiteten i byen. 

 

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge, Biokuben

Islands Brygge 18

2300 København
Del med