Salsa & Bachata Social x Salsabine Social

Danseundervisning og fest for alle med lyst til Salsa og Bachata.

Kom med til en festlig onsdag aften med 50 % livsglad og rytmisk Salsa og 50 % lækker Bachata!

Salsa & Bachata med Salsabine er for alle, uanset danseerfaring, og uanset hvilken danseskole du går på, eller hvor gammel du er. Du kan komme alene eller medbringe din partner eller dine venner/veninder. Kom og dans dig glad, bliv smittet af den gode stemning, og mød en masse andre danseglade mennesker.

Brug drop-in introtimen til at lære nogle af de grundlæggende trin, eller brug den som opvarmning til din danseaften. Det er også for dig, som allerede har lidt erfaring med at danse.

PROGRAM

  • Kl. 19.00-20.00: Drop-in undervisning.
  • Kl. 20.00-23.00: Dansefest.

Kom gerne tidligt, dansegulvet er jeres.

Halvdelen af tiden spilles der salsa (velegnet til Crossbody Salsa On1/On2 og noget til cubansk Salsa), og den anden halvdel handler det om Bachata/Bachata Sensual.

DJ & Vært: Sabine Boesen (i samarbejde med Kulturhuset Islands Brygge).

Det foregår i Kulturhusets smukke, store sal med udsigt til Islands Brygges havneområde.

Læs mere om Salsabine.dk og vores dansekurser på www.salsabine.dk.

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med