Niels Jørgen Steens Monday Night Big Band - Jazz by the Sea 2022

Monday Night Big Band spiller swing og bebop (Cole Porter, Jerome Kern, Duke Ellington, Count Basie m.fl.), arrangeret af kapelmester Steen og tilført hans suveræne greb om big band-traditionen.

OBS. Bemærk, at denne koncert begynder kl. 17:00 som den eneste i koncertrækken Jazz by the Sea 2022!

Niels Jørgen Steen er intet mindre end en legende i dansk jazz. Han har spillet med musikere som Ben Webster, Dexter Gordon og Eddie ”Lockjaw” Davis, turneret med Count Basies big band og endda midlertidigt overtaget hans plads ved klaveret.

Niels Jørgen Steen har været kapelmester for en lang række orkestre gennem tiden – blandt andre DR Big Band, sit eget The A-Team og ”Sax Maniacs, ligesom han har skrevet og arrangeret musik til film- og TV-produktioner.

Siden 1999 har Niels Jørgen Steen desuden stået i spidsen for festivalaktuelle Monday Night Big Band, som huserer hos Paradise Jazz i Huset i København med en månedlig mandagskoncert.

Monday Night Big Band spiller swing og bebop (Cole Porter, Jerome Kern, Duke Ellington, Count Basie m.fl.), arrangeret af kapelmester Steen og tilført hans suveræne greb om big band-traditionen. Publikum kan se frem til det forrige århundredes guldalderjazz for stororkester, ført ind i 2022 af evigt unge Steen og hans velspillende hold af musikalske håndlangere.

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge, Udendørskoncert

Islands Brygge 18

2300 København
Del med