Vi samarbejder med Copenhagen Jazzfestival

Om sommeren kan du nyde livemusik på havnefronten til Jazz By The Sea og hvert år i februar præsenterer vi en række koncerter under årets udgave af Vinterjazz.

Jazz by the Sea

Tag med på rundtur i jazzens mangfoldige verden, når Copenhagen Jazz Festival og Kulturhuset Islands Brygge præsenterer koncerter med musikalsk udsyn på havnefronten.

Under temaet Jazz by the Sea inviteres publikum til nogle forrygende aftener med jazzmusik på en af festivalens største og mest populære scener. 

Alle koncerter foregår under åben himmel. 

Vinterjazz

Hvert år i februar måned præsenterer vi i Kulturhuset Islands Brygge en række koncerter som del af den landsdækkende musikfestival Vinterjazz. 

Vinterjazz har eksisteret siden 2001. Bag festivalen står sekretariatet for Copenhagen Jazz Festival. Gennem årene har Vinterjazz vokset sig til en stor begivenhed, der kommer ud i alle kroge af musikkens spektrum. Festivalen samler lokale jazzforeninger og progressive musikkollektiver, regionale spillesteder og musikalske fyrtårne, klassiske koncertsale og smukke kirkerum samt de “listige steder,” som gemmer sig i landskabet. Ved at inkludere en bred vifte af forskellige arrangører, skaber spillestederne i fællesskab en stor festival til glæde for hele musiklivet.

Vinterjazz øger opmærksomheden om jazzmusiken og byder på store musikoplevelser til festivalens publikum. Festivalen er en fantastisk mulighed for at opleve et flot og varieret udbud af jazz, lige fra de fremadstormende, nye navne, over etablerede jazzkunstnere, til store, internationale hovednavne.