Dome of Life

Klima og biodiversitet

Dome of Life

Den lille udendørs kuppel Dome of Life bliver i løbet af foråret og sommeren befolket af kunstnere, filosoffer, debattører, forskere og andre, som har noget at bidrage med i jagten på den livsvenlige by.

Den lille Dome of Life er landet på pladsen foran KIB, hvor den vil stå i det første halvår af 2023. Domen vil stå som en portal i tiden og til andre måder at anskue verden på. Den inviterer os til at få øje på muligheden for en biocentrisk by - en by med livet (alle slags liv) i centrum.

Domens indhold kurateres i fællesskab af KIB og Pollination Academy m.fl., og i løbet af foråret vil den blive befolket af kunstnere, filosoffer, debattører, forskere og andre, som har noget at bidrage med i jagten på den livsvenlige by.

Domen tilbyder sig til enhver, som arbejder på at udforske, hvordan København kunne være del af en regenerativ bevægelse og skabelsen af en by med livet i centrum. Hvis du kunne tænke dig at bruge domen, er du velkommen til at kontakte kulturhuset på CF5H@kk.dk.

KIB har lånt Dome of Life af NJORD. Vi takker mange gange for lånet og ser frem til at fylde rummet med arrangementer.

NJORD er en dansk designvirksomhed, der designer kupler til urbane landskaber, haver, tagterrasser, lokalsamfund og institutioner med udgangspunkt i grøn cirkulær økonomi. NJORD arbejder ud fra princippet om, at social og grøn bæredygtighed skal understøtte hinanden, og med udgangspunkt i FN’s Verdensmål er det deres overordnede mission at bidrage til at skabe bedre balance mellem natur og mennesker. NJORD kuppel er baseret på Spaceplates af N55, Anne Romme & Anne Bagger. Se mere på www.njord.green

Oplevelser i Dome of Life

Søg

Dates
Alle filtre
Din søgning gav ingen resultater. Prøv at rydde et eller flere af filtrene og tryk "Anvend" igen.