Dansefest med BLAST

Det topprofessionelle orkester fyrer den max af, når de svinger forbi Bryggen med funk, groove og rytmer du bare ikke kan stå stille til!

BLAST ryster dig godt igennem med en funky blanding af originale sange og arrangementer blandet med det ypperste fra andre kunstnere.

På scenen ser du tre markante solister i front, top ensemblespil af en 8 mands hornsektion, hippe solister og en Überfunky rytmegruppe hvis mission det er at sætte dansegulvet og ørerne i brand.

Så fat dine brandhæmmede dansesko, dansekjolen og den svedige T-shirt, send en runde-sms til alle dine venner og gør klar til at fyre den max af til BLAST.

BLAST spillede i perioden fra 1980 til 1990 et utal af jobs på festivaler, gymnasier, klubber, koncertsale, her, der og i udlandet. BLAST udgav 4 albums og en opsamlings CD ”Replay” i 2005, hvor bandet startede igen. Nu er de klar med 3 nye numre og en video til nyfortolkningen af The Beatles ”It’s Getting Better”

Blast er et topprofessionelt orkester, men samtidigt et con-amore projekt, hvor medlemmerne får lov til at spille den musik de elsker, og det kan både ses og høres, når orkestret går i gang. En stor organisk maskine, der bobler af spilleglæde og lysten til at fyre den af for et levende publikum.

Line-up

Britt Hein, Sara Broberg, 
Helle Henning – vocals
Jakob Olsen – guitar, 
Stig Kaufmanns – keys, 
Ole Skipper Mosgaard – bas, 
Niels Ratzer – trommer
Kasper Wagner, Thomas Hass, Stig Naur – saxer
Thomas Kjærgaard, Hendrik Jørgensen, Jens Gotholdt– trompet
Kenneth Agerholm, Bjarne Thanning – trombone

Praktisk info

Stående koncert i Koncertsalen
Lørdag 16. november kl. 20 / dørene åbner kl. 19.30
Forsalg: 225 kr. / Køb i døren: 250 kr. 

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S

Dørene åbner kl. 19.15

Del med