Broderisalon

Få dine drømme og budskaber ud med nål og tråd i broderiværkstedet med Julie Andkjær Olsen.

Vi mødes med eller uden forkundskaber, prøver os frem, får erfaringer og lærer af hinanden. Det er ikke en gammeldags syskole, men snarere et fælles rum for fordybelse, håndarbejde og inspiration. 

Undervejs vil der være gæster, der viser og deler deres broderiuniverser med os. Desuden oplæsning, måske musik og fællessang, eller hvad vi ellers har lyst til. Medbring gerne eget broderi, ellers findes stof, garn og syrammer på stedet. 

Dato, Tidspunkt & Tema

Alle dage kl. 18.30 - 21

20/2 ORNAMENT, lad stingene føre
2/4 BUDSKAB, sy din mening højt og klart!
21/5 UTOPI/BRODERI, brodér en ny verden af dine drømme og håb (og garn)!

Praktisk info

Der er fri entré til broderisalon med gratis tilmelding på billetto.dk
Stof, garn og syrammer kan købes på stedet.
Du er også velkommen til at medbringe dine egne broderier og materialer. 

Julie Andkjær Olsen arbejder i mange kunstneriske felter, bl.a. som musiker, danser og billedkunstner. I 2012 udgav hun, med sin søster, bogen ’have og helvede’ der kombinerede broderi, collage og akvarel. 

 

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med