Grøn Nytårskur med Amager Grønne Nabofællesskaber

Kom med når Amager Grønne Nabofællesskaber holder nytårskur, hvor vi i fællesskab, og hver for sig, skal generere positive fremtidsvisioner og grønne nytårsforsæt for et håbefuldt 2025.

Drømmer du om et 2025, der er mere bæredygtigt og håbefuldt? Så kom med til Grøn Nytårskur mandag den 13. januar sammen med Amager Grønne Nabofællesskaber i Kulturhuset Islands Brygge.

Til nytårskuren skriver vi vores grønne nytårsforsæt og hænger dem op i et træ – de jordnære forslag og drømme tættere på jorden og de mere ambitiøse i træets krone. Her kan man også finde inspiration til, hvordan man får et grønnere år. Amager Grønne Nabofællesskaber sørger for bæredygtig og lokal proviant - du skal ikke medbringe andet end en åben og nysgerrig tilgang. 

Fri entré med tilmelding.

Program

17: Velkommen med et glas og en lille mad lavet af VegAnna.
17.20: Videovisning
17.25: Hvad er Grønne Nabofællesskaber?
17.35-17.40 Fællessang - Livstræets Krone
17.40-18.00 Energizer med nytårsforsæt
18.00-18.30 Kort oplæg/digtoplæsning af Madelaine Kate McGowan
18.30-18.55 Netværk
18.55-19.00 Tak for i dag med fællessang

Mere om arrangementet:

Når vi laver nytårsforsæt, er det ofte med fokus på begrænsninger og på de mange usunde vaner, vi gerne vil skære væk. Vi ved dog at begrænsninger, regler og skam ikke er effektive virkemidler, når vi vil lave langsigtede positive forandringer i vores liv. Vi vil derfor i stedet fokusere på, hvordan vi kan fylde vores liv med gode grønne vaner, der også giver livsglæde og lyst til at fortsætte de gode vaner på den lange bane. 

I Grønne Nabofællesskaber tror de på, at den bedste kur for modløshed er at handle i overensstemmelse med ens værdisæt, og at fællesskaber skal være den drivende faktor for håbefuld handling.


 

Læs mere om Grønne Nabofællesskaber

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med