Change language

  • Dansk
  • English

Fantastiske teateroplevelser i efterårsferien!

17.09.2018
Amager Børneteaterfestival indtager øens biblioteker og kulturhuse med forestillinger og workshops for børn og unge hele efterårsferien.

Teknologi, historie, græs, eventyr, mod og ABC. Intet tema er for stort eller småt når 8 amagerkanske kulturinstitutioner igen i 2018 er gået sammen om at præsentere de bedste danske forestillinger for børn og deres voksne. Med Amager Børneteaterfestival åbner vi døren til en magisk efterårsuge fyldt med teatermagi, kreativitet og fælles oplevelser. Vi præsenterer 26 forestillinger fra 18 af landets professionelle børneteatre. Der er noget for alle aldersgrupper ligesom mange teatergenrer spiller med; masketeater, dukketeater, musikteater og fortælleteater. Børneteaterfestival åbner søndag den 14. oktober på Kulturhuset Islands Brygge med danseforestillingen AI AI AI! en humoristisk forestilling om krop og teknologi og ikke mindst kroppen i teknologien.

Så husk det nu; Efterårsferie = store teateroplevelser for de mindste! 

Se hele programmet online her eller hente et fysisk program i kulturhuset eller på biblioteket næste uge. I venstre side af denne artikel finder du en oversigt over de arrangementer, der finder sted i Kulturhuset Islands Brygge. 

Links