Change language

Waves and Tales

12 okt

Dato

12.10.2017, 20:30 til 23:00
60kr.
Dør åbner kl. 20.30.
Waves & Tales har fokus på bands fra vækstlaget, der særligt mestrer at formidle den gode historie gennem deres musik.

3 upcoming bands vil gennem stemning og lydbilleder tage dig med på en musikalsk rejse ind i hver deres organiske lydunivers.

Line up:
ACT #1: FUSHIA

Tvillingesøstrene Nathalie og Mathilde Nyegaard udgør electro/synth-popduoen FUSHIA. Med deres rå elektroniske lyd-
univers giver deres sange på én gang et tiltrængt pusterum i hverdagens travlhed og er sam- tidig et rebelsk og substantielt modsvar på tidens musiktrends, hvor autotune og gulddrenge
vinder frem.

Multimusikanter med noget på hjerte FUSHIA kombinerer nordisk mystik og vokalharmonier med en udtryksfuld fremtoning, hvor tyl og pels ikke er fremmed. De to klassisk skolede multiinstrumentalister skriver og arrangerer al musikken selv. Med Nathalie på violin og Mathilde på klaver og guitar indhylles publikum i et dristigt elektronisk univers akkompagneret af søsterenes klare vokaler. Debutsinglen ”Cocooned” blev
kåret til én af ugens anbefalinger på Karrierekanonen, hvilket la-
ndede dem en debutkoncert på RUST. 

Siden har søstrene knoklet videre i studiet for at garantere publikum en koncert-oplevelse, der maner til efter-tænksomhed:
”Vores mål er at danne en modpol til hverdagens stress og autopilotstyrede handlingsmønstre og genoplive de indre følelser og erindringer, ved at lade sig indhylle i drømme og mystik.”

ACT#2: Drivtømmer

Original, lyrisk jazzmusik med den københavnske trio, Drivtømmer. Trioen har sine rødder i improvisationsmusikken og den nordiske jazz, som afsøges i et smukt og komplekst tonesprog, der udvikles organisk og levende. 

Musikken næres af en æstetisk stræben, der kommer til udtryk i harmoniske forløb, som trækker lytteren med ind i det poetiske klangunivers. Drivtømmers forfinede samklang og melodiske nerve leveres af Frederik Flach (keys), Asger Søgaard (guitars) og Jeppe Cloos (sax)

ACT #3: The Victim

Med sin guitar, sin stemme og en parade af hjerteskærende tekster, er publikum i Danmark blevet efterladt mundlamme til The Victims følelsesladede koncerter. Men nu efter et par år alene på de skrå brædder og en masse succesfulde koncerter i både Danmark og Irland, er den 27-årige Kenneth Nefling aka The Victim klar med sin første EP. EP’en med titlen ”Letting Go” er blevet til ved hjælp af nogle af landets dygtigste studiemusikere og med inspiration fra folk-musikkens enorme sangskat. 

Førstesinglen ”Bluebird” er allerede blevet taget godt imod af Danmarks Radio P4 og om selve EP’en skriver musikmagasinet 33Plus bl.a.: ”Det er således et åbenlyst talent, der nu endelig springer ud, og 33Plus ser ingen grund til at albummet ikke kan ramme musikhjerterne hos et publikum, som med selvfølgelighed lytter til musik af f.eks. Passenger, Ed Sheeran, Jason Mraz og Josh Ritter.”

Man kan som publikum se frem til en guidet tur igennem følelsesregisteret når The Victim tager ud for at præsentere sangene fra sin aktuelle EP.