Change language

  • Dansk
  • English

Peter Thisell (SE) / Telescope for the Blind / TBA - Geyser by the Sea

28 aug

Dato

fre. 28. aug. kl. 16.30
Fri entré
Geyser by the Sea - gratis fredagskoncerter ved vandkanten

For at leve op til myndighedernes afstandskrav og forsamlingsforbud rykkes Geyser by the Sea indenfor i enten Lysthuset eller Salen.

Nyd aftensolen uden for kulturhuset med god musik til Geyser by The Sea. For at sikre god afstand, er der et begrænset antal pladser - så kom i god tid. 
 

Musikprogram:

16.30  Peter Thisell

Thisells musik inviterer lytteren på en rejse gennem lydbilleder, hvor elementer af traditionelle svenske folkesange udfolder sig i en atmosfære af mørk Americana. Det er musik, der overskrider tid og kulturer, og som afslører den menneskelige oplevelse gennem lag af lyd, tanke og følelser. Teksterne udtrykker Thisells indre liv gennem observationer af den ydre verden og skitserer små øjeblikke med store penselstrøg.

Lyt til Thisell på Spotify her

17.10  Telescope for the Blind

Telescope For The Blind lægger sig op ad det hippie-folkrockede, men med Irske Eamonn Rainey i front, er musikken nok mere til den hyperaktive side end til den hippievibe, der fortaber sig i tågerne. Gyngende på en flod af Hammond-orgel, sammen med prædikener og sværme af livskundskab, tvinger Eamonn lytteren op på tæerne. Festen startede, da bandet mødtes på gyngende grund under en tour i Irland i 2013. Da vi jo alle står på gyngende grund og tilværelsen er kludret, har bandet en ambition om at skabe momentane fornemmelser af samhørighed. Det eneste vi jo rigtigt har er hinanden og nuet.
Lyt til Telescope for the Blind på Spotify her

 

17.50  Tba

Om Geyser by the Sea
Kulturhusets faste sangskriverscene, Klub Geyser, rykker ud 'by the sea' med to til tre bands og solister på udvalgte fredage kl. 16.30 i juni, juli og august. Og der er altid fri entré. Årets program byder på alt fra hyggelig folk-pop til jazz, soul og melodisk rock fra ind- og udland og kan nydes kvit og frit. Musikken starter kl. 16.30 og mad og drikke kan købes i Bryggens Spisehus. Geyser by the Sea er en sommerlig og gratis udgave af Klub Geyser, der arrangerer sangskriver-aftener ca. en gang om måneden i Kulturhuset Islands Brygge.