Change language

Nedbrud - videoinstallation under åben himmel

21 feb

Dato

21.02.2018, 18:00 til 23.02.2018, 23:00
Gratis
Videoinstallationen "Nedbrud" viser, hvordan Indlandsisen løsriver sig fra grundfjeldet med et areal, der er større end København.

Tag med på en sanselig filmrejse til Ilulissat-gletscheren.

Videoinstallationen "Nedbrud" viser, hvordan Indlandsisen løsriver sig fra grundfjeldet med et areal, der er større end København.

Kom forbi Islands Brygge under Copenhagen Light festival, og oplev de enorme kræfter, der får isen til at krakelere. Der er fri entré.

❄️ Praktisk ❄️
Hvor? Ved basketballbanen mellem Langebro og Kulturhuset Islands Brygge (ud for Islands Brygge 7). Området bliver iscenesat med lys. Det er også muligt at se videoinstallationen fra vandsiden, hvis du er i båd.

Hvornår? Installationen bliver vist tre dage: den 21., 22. og 23. februar. Alle dage fra klokken 18-23. Der er dog kun lyd indtil klokken 21.

Hvad med kulden? Der er mulighed for at låne tæpper. Derudover sørger Kulturhavn365 for, at der er varmeposer i lange baner. 

❄️ Baggrunden ❄️
Arktis er et område på flere millioner kvadratkilometer, der ligger omkring Nordpolen. Det omfatter store land- og havområder, der blandt andet hører under Grønland. Det er ikke kun på grund af den smukke natur, ministre og statsoverhoveder valfarter derop med prominente gæster. Forklaringen ligger i, at Arktis er det område i verden, hvor de største og umiddelbart mest synlige klimaændringer sker.

De sidste 30 år er 15-20 pct. af havisen omkring Nordpolen forsvundet. Det svarer til, at der hvert år er forsvundet et areal på størrelse med Danmark. 

"Nedbrud" illustrerer de enorme kræfter, der er i spil. Værket giver hermed tilskueren en fornemmelse af, hvad der foregår i den arktiske natur. 

Produktion: Manden med kameraet
Foto: James Balog

"Nedbrud" er en del af Copenhagen Light Festival og støttet af Kulturhavn365.