Change language

  • Dansk
  • English

Lasse & Mathilde med band: Ole Fick / Wili Jønsson / Alex Riel

  • Oplev Lasse & Mathilde sammen med Ole Fick, Wili Jønsson og Alex Riel
28 feb

Dato

28.02.2019, 20:30 til 22:30
Forsalg 175 kr. + gebyr / Køb i døren: 215 kr.
Dørene åbner kl. 20.00
Vær med til at fejre udgivelsen af Lasse & Mathildes nye album ”Hvem drømmer Hvem”

I 2019 er det 44 år siden, at Lasse Helner & Mathilde Bondo startede som duo og blev en institution på den danske musikscene og udnævnt til ikoner af de yngre musikergenerationer. Utallige musikere i ind- og udland har spillet koncerter og turneret med duoen, og med udgivelsen af albummet d. 1.2 ”Hvem drømmer Hvem”, bliver det første gang de nye sange spilles live i København. 

Tom Waits skrev en af sine bedste sange efter at have mødt Mathilde. Kim Larsen fandt også hendes selskab med violinen inspirerende. Selv var hun optaget af Tove Ditlevsen og fortolkede Højskolesangbogen. Lasse var blandt de første pigtrådsmusikere på Fyn, og har indspillet med Niels-Henning Ørsted Pedersen i København og med Daniel Lanois i New Orleans. Sammen stod duo'en bag Fyns nationalsang, hvis øen i midten altså havde sådan en. De kan også tage en del af æren for, at Lundeborg er på Danmarkskortet. Og så har de fortolket Poul Henningsen, Piet Hein og Jan Toftlund bedre end nogen andre. 

Kom og hør dem live til en uforglemmelig releasekoncert ved vandet på Islands brygge. På scenen med Lasse & Mathilde står:
Ole Fick (som har spillet med L&M fra starten) fra blandt andet Burning Red Ivanhoe, Trille band, Monrad og Rislund og som komiker og nu: humoristisk kunstmaler!
Wili Jønsson, bassist i Gasolin. Bolværket, Frede Fup, En meget dedikeret musiker med hjertet det rigtige sted.
Alex Riel trommeslager i verdensklasse. Har stået som dansk jazzambassadør i årtier og spillet med de største jazznavne i verden, - og danske Savage Rose, Sebastian og nu Lasse & Mathilde.

Disse 5 musikere leverer sammenlagt rigtig mange års erfaringer og har genereret de fineste musikalske oplevelser i dansk og udenlandsk musikhistorie.

”Hvem drømmer hvem” vil blive præsenteret til koncerten i samspil med perler fra det allerede kendte repertoire. 

Både privat og professionelt er Lasse og Mathilde i dag knyttet tættere end nogensinde. Det er kærligheden til hinanden og musikken, der stadig giver lyst til at gribe de muligheder, tilværelsen byder på, ikke mindst hvad musikken angår.

Nu har de fornøjet os siden starten i 1975 med albummet ”Pigesind” af Tove Ditlevsen sat i musik af Lasse Helner, og publikum kan glæde sig til et show fyldt af varme, musikalitet, humor, venskaber og en pris til livet, leveret af nogle af de mest kompetente folk på den danske musikscene.

Syrenprinsessen : https://www.youtube.com/watch?v=by48D13bink

Fyn er fin: https://www.youtube.com/watch?v=by48D13bink